11 myter om ferieboligejerskab i Italien – og sandheden bag dem

Drømmen om en bolig i Toscana lever hos mange danskere, men de færreste tør tage springet. Her er 11 af de største myter – og hvad der faktisk gør sig gældende i moderne koncepter som CASA12.

Myte 1: Det er besværligt og bureaukratisk

Sandheden: Ja, processen kan være kompleks – især hvis du selv skal stå for det hele. Med CASA12 håndteres køb, juridiske forhold og administration effektivt og trygt, så du slipper for de mange ture og bekymringer, det ellers kræver at finde, købe og klargøre den rette bolig.

Myte 2: Det er kun for de rigeste

Sandheden: Sådan var det engang – men ikke længere. Med delebolig får du adgang til en luksuriøs bolig til en brøkdel af prisen. Vores andele starter ved 142.500 DKK og det er for en bolig, som repræsenterer en værdi på 2 MDKK. Så rigtigt meget bolig for forholdsvis få penge.

Myte 3: Man kan ikke stole på italiensk lovgivning

Sandheden: Italien har et velreguleret, om end bureaukratisk, ejendomsmarked. Hos CASA12 er ejerskabet beskyttet yderligere gennem et dansk partnerselskab P/S, og hele processen følges tæt af italienske advokater, notar og dansk advokat, der sikrer jer hele vejen igennem.

Myte 4: Man mister fleksibiliteten

Sandheden: Mange tror, en delebolig begrænser brugen – i praksis giver det struktureret fleksibilitet. Vores eget bookingsystem sikrer alle ejere attraktive opholdsperioder fordelt over året, med features som:

  • Last Minute: Ekstra ferie uden brug af nøgler/points
  • Fair Delay: Sikrer fair fordeling af populære uger år for år
  • No Cure – No Pay: Mulighed for at sælge/købe nøgler/points internt i ejerkredsen.

Myte 5: Vedligeholdelse er et mareridt

Sandheden: Det er en reel bekymring – og med rette. De færreste overvejer, hvor meget arbejde der reelt følger med en feriebolig i udlandet: rengøring, havearbejde, pool pleje, tekniske installationer, forsikringer, tilsyn, uventet rejser og meget mere. I CASA12’s delebolig-koncept håndteres alt dette professionelt gennem en indgået administrationsaftale, så I kan fokusere på at nyde boligen frem for at holde den kørende og være projektledere i jeres ferier.

Myte 6: Det er ikke nemt at sælge sin bolig igen

  • I finder selv en køber. CASA12 står for papirarbejdet
  • CASA12 står for hele salgsprocessen (fremvisning, reklame, salgsmøder mv.)
  • I kan overdrage boligen skattefrit til jeres arvinger via gavebreve (kontakt CASA12 eller egen rådgiver for vejledning)

Myte 7: Man skal kunne tale italiensk

Sandheden: En udbredt bekymring – men ikke en hindring hos CASA12. Al kommunikation, kontrakter og dialog med myndigheder, håndværkere og notar foregår gennem os, og I får forklaringer og aftaler på dansk. I skal aldrig selv stå med en sprogbarriere i mødet med det italienske system.

Myte 8: Skat og arv bliver et mareridt

Sandheden: Ejerskab af bolig i udlandet kan hurtigt blive uoverskueligt rent skattemæssigt. Derfor er CASA12 struktureret som et dansk partnerselskab, hvor jeres andel behandles efter danske regler og alle dokumenter er på dansk. I slipper helt for at navigere i italiensk skatteret på egen hånd.

Myte 9: Man deler bolig med fremmede, og det skaber konflikter

Sandheden: Frygten er forståelig, men i praksis er det sjældent et problem. I er kun jer selv i boligen, når I er på ferie, booket igennem vores gennemsigtigt bookingsystem. I møder kun de andre ejere på generalforsamlingen eller måske på bloggen i jeres fælles ejerportalen – udover det, føles det helt som at eje boligen selv. Klare rammer for brug og vedligehold gør, at fordelingen opleves fair. Skulle noget alligevel opstå, er CASA12 tovholder og sikrer, at det løses ordentligt.

Myte 10: Det er en dårlig investering

Sandheden: Tværtimod. Fordi omkostningerne til køb, drift og vedligehold deles mellem flere ejere, får I markant mere feriebolig for pengene, end hvis I skulle eje og drive et helt hus alene. Samtidig ligger jeres kapital i toscansk ejendom – et marked, der historisk har tiltrukket international efterspørgsel – med mulighed for at sælge sin andel videre.

Myte 11: Det er bare timeshare i en ny indpakning

Sandheden: En misforståelse, vi ofte møder – men CASA12 delebolig er noget grundlæggende andet end timeshare. Ved timeshare køber I en brugsret for en periode, uden reel ejerandel og uden mulighed for at sælge eller nedarve en værdi. Hos CASA12 ejer I en reel andel af boligen gennem et dansk partnerselskab: I står på ejerbogen, jeres andel kan stige og falde i værdi med markedet, den kan sælges videre eller overdrages skattefrit til jeres arvinger. Det er ægte medejerskab af fast ejendom i Toscana – ikke en tidsbegrænset brugsret.

Kontakt CASA12 for yderligere detaljer.

Kort sagt: Delebolig er en attraktiv måde at få adgang til en værdifuld bolig og samtidig investere sin kapital mere effektivt. I stedet for at binde hele beløbet i én bolig, investeres kun i den andel, I faktisk ønsker at eje og kan nå at anvende. Den resterende kapital kan placeres i andre investeringer og dermed bidrage til en bredere og mere balanceret formuepleje.
 
Samtidig deles de løbende driftsomkostninger med de øvrige ejere, hvilket reducerer den økonomiske belastning for den enkelte. I binder kun kapital i den ejerandel, I ønsker og kan nå at anvende, og deler samtidig de løbende omkostninger med de øvrige ejere. I undgår dermed både at binde kapital i en hel bolig og at stå alene med de løbende udgifter til eksempelvis vedligeholdelse, forsikring, ejendomsskatter og drift.
 
CASA12 håndterer det praktiske omkring boligen, så I kan koncentrere jer om det, der giver værdi: at eje, bruge og nyde jeres bolig i Toscana.
 
Det er det, vi kalder sund fornuft og god ferie.

 


Overvejer du en feriebolig i Toscana?


Se aktuelle boliger her

aktuelle boliger