VI opfylder  DRØMME OG tid til livskvalitet

Om os

CASA12 er grundlagt af Dennis Jørgensen som har været virksomhedsejer og iværksætter i mange år. Dennis søgte selv en bolig i Italien til ham og hans familie, en bolig han kunne dele med andre, så investeringen blev overkommelig, og nogen tog sig af alt de praktiske omkring det at have en bolig i udlandet.

Mange af de spillere der er på markedet, udbød et koncept hvor man skulle have 3 eller flere boliger, og havde ikke fokus på Italien og Toscana som var Dennis store interesse. Han tænkte derfor, at der var et udækket behov, så han samlede et par gamle venner, og spurgte om de ville være med til at skabe CASA12. Siden er teamet blevet udvidet med nye folk og flere kompetencer.

CSO & FOUNDER

Dennis Jørgensen

Hovedaktionær, grundlægger og idemand bag virksomheden. En mand der står bag flere succesrige startups. Senest har Dennis og hans norske partner, solgt Easy2Access AS i N og DK til svenske RCO, ejet af Axel Johnson Group.

Dennis har altid haft en forkærlighed for Italien og har siden barnsben været på årlige rejser til specielt Toscana. Drømmen har altid været at kunne dele sin passion og glæde for dette skønne område med andre ligesindede.

DIREKTØR | PARTNER

Nils Løgstrup

Nils og Dennis har arbejdet sammen tidligere, og Nils bringer mere end 30 års ledererfaring fra flere større danske virksomheder. Han er med til at sætte retningen for vores fælles rejse. For ham handler ledelse ikke kun om struktur og compliance, men i lige så høj grad om at skabe tillid, dialog og fælles fremdrift med de øvrige ejere og hele holdet. Med sin styrke inden for processer og optimering bidrager han til at skabe rammerne for en effektiv og velfungerende virksomhed.

BYGGEANSVARLIG | PARTNER

Claus Jensen

Claus har igennem 25 år haft sit eget murermester- og entreprenørfirma. Claus kan både svinge en murerske og en lægtehammer, når unikke boliger skal sættes i stand. Gennem årene har mange tilfredse og tilbagevendende kunder brugt Claus’ kompetencer i Nordsjælland til at løse deres spændende opgaver – ligeledes har Claus bygget flere helt unikke huse til ham selv og familien. Claus er garanten for at der bliver levereret huse i en dansk kvalitet.

IT & MARKETING | PARTNER

Lars Peter Christiansen

Lars har været med helt fra starten er ansvarlig for marketing og vores IT-platforme. Lars har en baggrund som medejer og ansat i flere danske teknologi-virksomheder og har ligeledes haft bestyrelsesposter i blandt andre Risma Systems A/S, som udvikler systemer til risikostyring.

I tidligere virke har Lars også nydt jævnlige besøg i Italien i forbindelse med kundeengagementer hos teleselskaberne Tiscali, Wind og Telecom Italia.

SALG/UDVIKLING | PARTNER

Flemming Kirkskov

Flemming var en af CASA12’s første kunder. Han havde solgt sin bolig i Spanien og ledte efter en delebolig i Italien, så han kunne holde ferie uden at være ”projektleder” samtidigt. Det blev starten på et samarbejde, som siden har udviklet sig til et partnerskab, hvor Flemming nu arbejder aktivt med både salg og marketing samt vores IT-platforme.

Flemming har en baggrund som IT Direktør i flere store virksomheder, og en stor passion for at skabe boliger til gode ferieoplevelser for sig selv og for alle andre.

ARKITEKT | DESIGN & INTERIØR

Michaela Weisskirchner-Barfod

Michaela har været tilknyttet CASA12 siden starten af 2025 som freelance indretningsarkitekt og designer. Ud over mange års erfaring med indretning og design har Michaela også en baggrund som grundlægger af virksomheden Fabelab.

Michaela har ønsket at vende tilbage til sin oprindelige passion for indretning og design af boliger og er derfor startet i en fuldtidsrolle hos os pr. 01.09.2025.

REGNSKAB & ØKONOMI

Jesper Steen Jensen

Fra d. 01.10.25 tiltrådte Jesper som ansvarlig for regnskab og økonomi for både CASA12 og vores partnerselskaber.

Jesper har arbejdet i forskellige roller indenfor økonomi, herunder som Finance Manager hos NOVASOL, så han bringer en stor forretningsviden fra en tæt beslægtet branche. I vil bl.a. møde Jesper til generalforsamlinger – og måske også i Toscana, som han holder særligt meget af.

SOCIALE MEDIER

Victoria Munk

I sit sabbatår vil Victoria tage dig med bag kulisserne i Toscana – følg med, når hun deler stemningsfulde billeder og film på Instagram.

Sammen står vi stærkere

Vores partnere

Italiensk partner advokat

  

TID TIL LIVSKVALITET

Vores værdier

Hver dag guider vores værdier os i vores handlinger og adfærd for at opfylde vores mål:

  • Passion – Vi brænder for æstetik, interiør og smukke boliger.
  • Motivation – Vi er drevet af at skabe de absolut bedste rammer for livskvalitet og glæde.
  • Nærvær – Vi fordyber os i andre menneskers ønsker og behov.
  • Integritet – Vi handler altid med integritet og respekt.
  • Sammenhold – Vi støtter hinanden og skaber styrke gennem fællesskab.
  • Demokratisering – Vi øger tilgængeligheden for attraktive ferieboliger samtidig med, vi sikre en fornuftig investeringsmulighed.

TID TIL LIVSKVALITET

Vores værdier

Hver dag guider vores værdier os i vores handlinger og adfærd for at opfylde vores mål:

  • Passion – Vi brænder for æstetik, interiør og smukke boliger.
  • Motivation – Vi er drevet af at skabe de absolut bedste rammer for livskvalitet og glæde.
  • Nærvær – Vi fordyber os i andre menneskers ønsker og behov.
  • Integritet – Vi handler altid med integritet og respekt.
  • Sammenhold – Vi støtter hinanden og skaber styrke gennem fællesskab.
  • Demokratisering – Vi øger tilgængeligheden for attraktive ferieboliger samtidig med, vi sikre en fornuftig investeringsmulighed.

DELEØKONOMI

Demokratisering


Vores mål er at give flere familier mulighed for at opnå deres drøm om en unik feriebolig i Italien.

Med deleøkonomi i en delebolig skaber vi rammer og mulighed for attraktive ferieboliger. Helt i tråd med den tid vi lever i, hvor vi alle har ansvar for, at de begrænsede ressourcer vi skal dele, bliver brugt bedst muligt, af hensyn til miljø og klima.

DELEØKONOMI

Demokratisering


Vores mål er at give flere familier mulighed for at opnå deres drøm om en unik feriebolig i Italien.

Med deleøkonomi i en delebolig skaber vi rammer og mulighed for attraktive ferieboliger. Helt i tråd med den tid vi lever i, hvor vi alle har ansvar for, at de begrænsede ressourcer vi skal dele, bliver brugt bedst muligt, af hensyn til miljø og klima.